Om os

PD Elevator er en familieejet virksomhed med over 40 års erfaring inden for bygge- og elevatorbranchen.

Historie

PD Elevator blev grundlagt i 1975 af Peter Davidsen og Herluf Høst.

I 1979 erhvervede Herluf Høst hele aktiekapitalen i PD Elevator og har været direktør og leder af selskabet frem til 2015, hvor Andreas Høst overtog 90 % af aktiekapitalen og i dag er den daglige leder af selskabet. Andreas Høst er uddannet civilingeniør fra Århus Universitet.

PD Elevator beskæftiger ca. 60 medarbejdere fordelt på smede, elektrikere, automatikmekanikere og administrativt personale, alle med mange års erfaring og stor indsigt i elevatorbranchen.

PD Elevator fremstår i dag som en særdeles velkonsolideret virksomhed med stor ekspertise indenfor nybygning, renovering, ombygning og ikke mindst projektering og fremstilling af elevatoranlæg med specialdesign og specialmål til særdeles konkurrencedygtige priser.

PD Elevator råder over en landsdækkende serviceorganisation, der varetager lovpligtige eftersyn, ombygning og renovering af eksisterende elevatoranlæg. Renovering af hydrauliske cylindre for elevatordrift, samt udskiftning af eksisterende styresystemer kan her fremhæves som PD Elevators særlige kompetenceområder.

Vision

Vi går på arbejde med det formål at gøre en forskel for andre mennesker, og vi ser ikke blot os selv som en virksomhed, der producerer, monterer og servicerer elevatorer. Vi laver meget mere end det! 

Vi skaber bevægelse i bygninger, vi sikrer transporten af syge mennesker på landets største hospitaler, vi giver ældre og gangbesværede mulighed for at komme op og ned i bygninger.

Kort sagt – vi ønsker at gøre tilværelsen for en stor gruppe mennesker bedre via gode, stabile og, i mange tilfælde, ekstraordinære produkter.

Ønsker du at vide mere om PD Elevators forskellige produkter? Gå til Produkter ved at klikke på nedenstående link.
Se mere